EU har de seneste år skærpet lovgivningen om akrylater i kosmetikprodukter til hjemmebrug, en ændring vi støtter op om og glædeligt imødekommer, så vores produkter kan bruges trygt af alle. EU vurderer løbende risici og har valgt kun at begrænse visse akrylater (f.eks. HEMA). De akrylater, vi anvender, er fuldt lovlige og vurderet som sikre ved korrekt anvendelse.
Fra d. 1. september 2025 er 20 nye stoffer tilføjet listen over forbudte ingredienser. Et af de stoffer er TPO (Trimethylbenzoyl Diphenylphosphine Oxide), som blandt andet er blevet brugt af nogle neglebrands. Ved Nailster sælger vi kun produkter, som er forbeholdt private forbrugere. Derfor begyndte vi i 2022 at udfase TPO fra alle vores produkter og er i dag allerede fri for TPO, så du kan roligt fortsat bruge vores produkter.
Hos Nailster opfordrer vi, som andre i branchen, til at man vælger produkter, der er produceret og solgt inden for EU, hvor reguleringen og kontrol af ingredienser – herunder akrylater – er omfattende og til forbrugernes sikkerhed. Samtidig ser vi med bekymring på, at stærkt allergifremkaldende produkter fortsat er let tilgængelige via udenlandske platforme, hvor gældende EU-regler om indholdsstoffer og mærkning ikke nødvendigvis overholdes. Vi ønsker derfor, at der indføres skærpede tiltag, der forhindrer salg af sådanne produkter til EU-lande, da de vanskeliggør en reel reduktion i antallet af allergitilfælde.
Når du vælger vores produkter står vi på mål for indholdet, fordi vi kan garantere at produkterne lever op til alle reguleringer.
Hærdet med omtanke – for både holdbarhed og hud
En korrekt hærdningsproces er essentiel for at undgå, at små uhærdede molekyler forbliver i produktet. Vi designer både vores gelprodukter og UV-lamper, så de arbejder optimalt sammen. Det sikrer fuldstændig hærdning og mindsker risikoen for allergi.
Du kan læse mere om hærdningsprocessen her
Vi står på mål for vores kunder
Hos Nailster forpligter vi os til vores kunder. Vi gør os umage for at levere både sikre og brugervenlige produkter, og vi tager enhver henvendelse alvorligt.
Vores kunder er det vigtigste for os, og derfor er vores kundeservice altid klar til at hjælpe med spørgsmål og udfordringer. Hvis en kunde oplever tegn på allergisk reaktion i forbindelse med vores produkter, opfordrer vi altid til, at man straks kontakter vores kundeservice. Vores team står klar til at rådgive og finde den bedst mulige løsning – og lære af hver enkelt oplevelse.
Læs vores løfte til dig her