Information
Vi vedlægger information om allergi i alle vores ordrer i bunden af følgesedlen.
Hos Nailster mener vi, at skønhed aldrig bør kompromittere sundhed. Vores opgave er ikke blot at levere gode produkter – det er også at informere, vejlede og tage ansvar. Derfor fortsætter vi vores arbejde med at styrke både vores egne standarder og den branche, vi er en del af.
Vi lægger ikke skjul på allergirisicien ved uhærdede LED/UV-negleprodukter og information om det, er vigtigt, og tilgår det med ansvar og omhu.
Hos Nailster tager vi vores ansvar og risikoen for allergi meget alvorligt. Siden Nailster i 2019 åbnede dørene til salonsmukke negle derhjemme, har vi altid kompromisløst bestræbt os på at være transparente i vores kommunikation, så vores kunder kan købe Nailster-produkter med ro i maven og føle sig velinformerede om produktsikkerheden.
For at mindske risikoen ved brug af “hjemmekits” lægger vi vægt på at oplyse tydeligt om risikoen for allergiske reaktioner ved uhærdede produkter i alle aspekter af vores kommunikation, vejledninger og markedsføring.
Derfor har vi hos Nailster samlet et udsnit af alle de tiltag, vi dagligt implementerer for at informere og sikre vores kunder – så de kan føle sig trygge på deres neglerejse.
Vi vedlægger information om allergi i alle vores ordrer i bunden af følgesedlen.
Vi understreger tydeligt, at produktet ikke må komme i kontakt med huden – denne information fremgår af emballage, guides, følgesedler og via QR-koder, som linker til vores guideunivers.
Vi informerer om ingredienser og korrekt brug af produkterne på hver enkelt produktside på vores hjemmeside.
Vi informerer kunderne om korrekt brug af vores produkter i vores læringsunivers, som er udarbejdet i samarbejde med uddannede negleteknikere og opdateres løbende.
Vores ingredienser er altid listet på alle produktsider, så du ved, hvad du påfører på dine negle. Vi arbejder på at bruge de mest skånsomme akrylater, der findes på markedet, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi er glade for, at folk fortsat er opmærksomme på brugen af vores produkter, da det giver os mulighed for at kommunikere åbent om vores produkters indhold.
Vi ved, at allergiske reaktioner kan forekomme ved privat brug af gel-produkter, men ved brug af vores læringsunivers bliver man guidet til en tryg og sikker anvendelse af produkterne.
Selektiv brug af akrylater
De tre akrylater, der nævnes af Astma- og Allergiforbundet som de mest allergifremkaldende, er MMA, HEMA og DIHEMA, findes ikke i nogen af vores produkter. Det har vi netop sikret for at mindske sandsynligheden for allergiske reaktioner. Vi vil altid have vores kunders sikkerhed for øje – helt fra produktionen til brugen af vores produkter.
Du kan læse mere information om akrylater her.
Hos Nailster tror vi på, at når vi giver vores kunder tydelig og troværdig information om både indhold og korrekt anvendelse af vores produkter, så skaber vi ikke kun smukke negle – vi skaber også tryghed, indsigt og muligheden for at træffe bevidste valg.
Hos os er ærlig kommunikation ikke bare en ambition, men en selvfølge. Vi lægger vægt på at være ærlige i alt, hvad vi siger og formidler. For skønhed bør aldrig gå på kompromis med sundhed. Skønhed skal løfte dig, styrke dig og være noget, du kan nyde med god samvittighed.
Derfor arbejder vi målrettet på hele tiden at forbedre os – både i vores produkter og i den måde, vi kommunikerer på. Vores ambition er at sikre, at du som kunde altid kan skabe smukke negle med ro i maven. Vi har – og vil fortsat – tage ansvar for at sikre sikkerheden i alt fra anvendelse til information.
Vores guideunivers er lavet i samarbejde med uddannede negleteknikere for at kunne vejlede vores kunder i hjemmebrug. Vi informerer tydeligt om ingredienser, anvendelse og risici – både på vores etiketter, i materialet vedlagt alle ordrer og i alt indhold på vores guideunivers – netop for at mindske sandsynligheden for allergiske reaktioner.
"Acrylates can cause an allergic reaction upon direct skin contact, so keep the product away from the skin."
Oversat: "Acrylater kan forårsage en allergisk reaktion ved direkte hudkontakt, så hold produktet væk fra huden."
Denne tydelige kommunikation er med til at sikre, at alle vores kunder forstår vigtigheden af korrekt applikation.
Hos Nailster tager vi vores ansvar alvorligt – både over for vores kunder og over for den branche, vi er en del af. Derfor har vi indgået et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Bureau Veritas, en af verdens førende virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering af kemiske produkter og processer.
Sammen med Bureau Veritas sikrer vi, at vores produkter lever op til alle gældende lovkrav og standarder for sikkerhed. Bureau Veritas rådgiver os løbende om lovgivningskrav, vurdering af dokumentation og korrekt mærkning. De bistår også med faglig vurdering af de indholdsstoffer, der anvendes i vores produkter.
Nailsters produkter og ingredienser er registreret og overvåget af Bureau Veritas i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder kosmetikforordningen. Dette sikrer fuld sporbarhed og gennemsigtighed, så vores kunder kan føle sig trygge ved de produkter, de anvender.
Vi arbejder kontinuerligt på at styrke vores kontrol og dokumentation og har et klart ønske om at udvide samarbejdet til også at omfatte specifikke testforløb fremadrettet.
Det tætte samarbejde med Bureau Veritas er en vigtig del af vores løfte om at levere gelprodukter af høj kvalitet med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og overholdelse af lovgivningen. For os handler det ikke kun om smukke negle – det handler om at tilbyde skønhed med omtanke og ansvarlighed.
EU har de seneste år skærpet lovgivningen om akrylater i kosmetikprodukter til hjemmebrug, en ændring vi støtter op om og glædeligt imødekommer, så vores produkter kan bruges trygt af alle. EU vurderer løbende risici og har valgt kun at begrænse visse akrylater (f.eks. HEMA). De akrylater, vi anvender, er fuldt lovlige og vurderet som sikre ved korrekt anvendelse.
Hos Nailster opfordrer vi, som andre i branchen, til at man vælger produkter, der er produceret og solgt inden for EU, hvor reguleringen og kontrol af ingredienser – herunder akrylater – er omfattende og til forbrugernes sikkerhed. Samtidig ser vi med bekymring på, at stærkt allergifremkaldende produkter fortsat er let tilgængelige via udenlandske platforme, hvor gældende EU-regler om indholdsstoffer og mærkning ikke nødvendigvis overholdes. Vi ønsker derfor, at der indføres skærpede tiltag, der forhindrer salg af sådanne produkter til EU-lande, da de vanskeliggør en reel reduktion i antallet af allergitilfælde.
Når du vælger vores produkter står vi på mål for indholdet, fordi vi kan garantere at produkterne lever op til alle reguleringer.
Hærdet med omtanke – for både holdbarhed og hud
En korrekt hærdningsproces er essentiel for at undgå, at små uhærdede molekyler forbliver i produktet. Vi designer både vores gelprodukter og UV-lamper, så de arbejder optimalt sammen. Det sikrer fuldstændig hærdning og mindsker risikoen for allergi.
Du kan læse mere om hærdningsprocessen her
Vi står på mål for vores kunder
Hos Nailster forpligter vi os til vores kunder. Vi gør os umage for at levere både sikre og brugervenlige produkter, og vi tager enhver henvendelse alvorligt.
Vores kunder er det vigtigste for os, og derfor er vores kundeservice altid klar til at hjælpe med spørgsmål og udfordringer. Hvis en kunde oplever tegn på allergisk reaktion i forbindelse med vores produkter, opfordrer vi altid til, at man straks kontakter vores kundeservice. Vores team står klar til at rådgive og finde den bedst mulige løsning – og lære af hver enkelt oplevelse.
Læs vores løfte til dig her
I vores samarbejde med influencere lægger vi stor vægt på, at vores produkter formidles korrekt og ansvarligt. Vi sikrer, at alle samarbejdspartnere får tydelig information om korrekt brug, og vi beder dem samtidig henvise til vores guideunivers, som er udarbejdet i samarbejde med uddannede negleteknikere.
På den måde sikrer vi, at deres følgere får adgang til fagligt funderet vejledning – så alle kan skabe smukke negle på en tryg og sikker måde, uden at gå på kompromis med neglenes sundhed.
Vi ved, at vores kunder er glade for os – og vi er glade for dem. Vi sætter stor pris på alle, der fortsat støtter os, så vi kan blive ved med at forbedre os og levere produkter, der både inspirerer og gør en forskel i hverdagen. For os handler det ikke kun om negle – det handler om følelsen af at gøre noget godt for sig selv.
Team Nailster