Den klassiske franske negl
En fransk negl går aldrig af mode og er en af de mest kendte negle designs. Har du ikke forsøgt denne eller lignende negle ideer før, er det kun på tide. Det er både et klassisk og meget elegant design. Bundfarven i en klassisk fransk negl kan være en klar lak, en bleg pink eller en nude farve. Afhængig af hvor dækkende en farve du foretrækker, kan du komme to lag på. Når bundfarven er helt tør, er det tid til det klassiske præg af en fransk manicure: den hvide tip. Den kan du lave på flere forskellige måder. Har du en rolig og øvet hånd, kan du male den hvide tip på i fri hånd og uden hjælpemidler. Hvis du ikke har prøvet det før, kan du sætte et stykke tape på neglen for at sikre, at linjen bliver helt skarp og den hvide tip ikke bliver for bred. Du kan både købe tape, som er målt op for dig, eller du kan selv klippe noget tape til.
Bruger du tape-metoden, skal du huske, at base-farven skal være helt tør og tapen må desuden heller ikke fjernes, før den hvide lak er tør. Hvis du vil øge holdbarheden, bør du derefter afslutte din franske manicure med en klar overlak. Her kan du med fordel bruger vores Top Coat, som giver lang holdbarhed af lakken.
Det har aldrig været nemmere at have flotte negle!