Frygt ikke for dine negle! Vi sender stadig pakker i denne tid! 💅🏻

Inspiration til negledesign

29. June 2020
Inspiration til negledesign

Er du kørt død i at bruge de samme 10 neglelakfarver hver gang? Eller synes du bare, at ensfarvede negle bliver kedeligt i længden? Så har du måske brug for ny inspiration til sjove, søde, frække, elegante eller vilde negledesign. Den inspiration kan du finde lige her i vores indlæg om populære og smarte negledesign. Vi tager dig igennem alt fra klassiske franske negle til det alternative franske negledesign og design med smarte mønstre. Og det bedste af det hele – du kan lave det hele hjemmefra med det rigtige udstyr fra Nailster. 


Forbered dine negle og få holdbare negledesign


At lave neglekunst frem for blot at have en enkelt farve på neglene tager selvsagt længere tid. Derfor er det også naturligt, at man gerne vil have neglelakken til at holde så lang tid som muligt. En grundig forberedelse af neglen, inden du går i gang med at lave dine negledesign, vil være med til at sikre optimal holdbarhed. Du forbereder dine negle bedst muligt ved at følge disse trin:


  1. Rens dine negle. 


Start altid med at rense dine negle, så der ikke sidder neglelakrester, naturlige olier eller andet fedt og snavs på neglen. Det kan nemlig give et ujævnt resultat, og i værste fald resulterer det i, at neglelakken hurtigt falder af igen. 


  1. Skub dine neglebånd tilbage og fil neglene. 


Når du skubber dine neglebånd tilbage, sikrer du, at neglelakken ikke lægger sig oven på dine neglebånd. Det kan nemlig forårsage, at neglelakken løfter sig fra neglen og hurtigt flækker af. Ligeledes vil eventuelle flosser i neglen også resultere i en kortere holdbarhed. Sørg derfor for, at dine negle er filet til. 


  1. Læg en base coat.


Du skal altid starte med at lægge en base coat. På den måde sikrer du, at dine negle ikke bliver misfarvede af neglelakken. En ekstra bonus er, at det forlænger neglelakkens holdbarhed. Husk dog for Guds skyld at lade dine base coat tørre helt, inden du begynder på din nail art. Du kan læse, hvorfor det er vigtigt at lade din base coat tørre helt og om andre gode tricks til at lægge neglelak, i vores guide: Sådan lægger du perfekt neglelak


Når du har fulgt ovenstående trin, har du gjort alt det nødvendige for, at dine negle er parate til dit ønskede negledesign med den længste holdbarhed. Herunder finder du inspiration til nogle af vores favorit-negledesign. Vær opmærksom på, at nogle kræver mere tålmodighed og træning end andre. Men som bekendt gør øvelse altid mester. 


Den klassiske franske negl


En fransk negl går aldrig af mode. Har du ikke forsøgt dig med denne før, er det kun på tide. Det er både et klassisk og meget elegant design. Bundfarven i en klassisk fransk negl kan være en klar lak, en bleg pink eller en nude farve. Afhængig af, hvor dækkende en farve du foretrækker, kan du komme to lag på. Når bundfarven er helt tør, er det tid til det klassiske præg af en fransk manicure: den hvide tip. Den kan du lave på flere forskellige måder. Har du en rolig og øvet hånd, kan du male den hvide tip på i fri hånd og uden hjælpemidler. Hvis du ikke har prøvet det før, kan du sætte et stykke tape på neglen for at sikre, at linjen bliver helt skarp og den hvide tip ikke bliver for bred. Du kan både købe tape, som er målt op for dig, eller du kan selv klippe noget tape til. 


Bruger du tape-metoden, skal du huske, at base-farven skal være helt tør (!), og tapen må desuden heller ikke fjernes, før den hvide lak er tør. Hvis du vil øge holdbarheden, bør du derefter afslutte din franske manicure med en klar overlak. Her kan du med fordel bruger vores Top Coat, som giver lang holdbarhed af lakken. 


Den alternative franske negl


Den alternative franske negl går ud på at skifte den klassiske hvide tip ud med en farvet tip. Den kræver lidt mere mod, men er stadig et relativt simpelt negledesign. Skal du til fest, kan det dog give et ekstra ensartet og stilet look, hvis tippen af dine negle matcher dagens outfit. Fremgangsmåden for dette design er den samme som ved den klassiske manicure, du skifter bare den hvide tip ud med din egen favoritfarve og voilá – du har nu sat dit helt eget præg på din franske manicure. 


Leg med farverne på dine negle 


Mange vælger én farve på alle deres negle, når de lægger neglelak. Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men har du mod på at gøre lidt mere ud af dit negledesign, hvorfor så ikke forsøge dig med forskellige farver på neglene? 


Ideen tager dig måske tilbage til en mindre stilet tid i 6. klasse, hvor hver negl skulle have hver sin farve. Men den association bør du pakke langt væk. Det kan nemlig se super chic ud at køre forskellige farver i dit negledesign. Vi er for eksempel ret vilde med at tage den samme farve, men i forskellige nuancer, og så fordele dem ud på neglene. Prøv for eksempel den her festlige, blå kombination:


  1. Lillefingeren: bohemian blue 

  2. Ringefingeren: composed glitter 

  3. Langefingeren: deep ocean blue

  4. Pegefinger og tommelfinger: tropical blue


Her holder du dig inden for den blå genre, men den skiftende nuance fra negl til negl givet et super fedt look. Og det bedste af det hele: stilen fungerer godt med alle farver lige fra blå til rød eller måske lilla. Du kan derfor lege med alle dine favoritfarver, når du kaster dig ud i denne type negledesign. Prøv for eksempel også den her friske sommerkombination af lyserøde farver, nude og en enkelt negl med en cool guldglimmer:


  1. Lillefingeren: bittersweet

  2. Ringefingeren: combi glitter

  3. Langefingeren og tommelfingeren: cherry sweet

  4. Pegefingeren: bossy nude


Der er næsten ingen grænser for, hvordan du kan kombinere vores mange lækre gellak-farver. Men en huskeregel er, at holde dig inden for den samme tone eller farvepalet, så du ikke risikerer et rodet look. 


Eksklusive negle med glitter og rhinsten


Glimmer og rhinsten er ikke et nyt look inden for negledesign, men det er mere tidskrævende at kaste sig ud i og kræver ofte lidt mere øvelse end blot at lege med farverne. Vil du gerne have et eksklusivt look på dine negle, kan nail art med glimmer og rhinsten måske være din løsning. 


Glimmer kan indgå i dit negledesign på mange fede måder. Både i en alternativ fransk manicure med glimmer-tip eller bare på en enkelt eller to negle. Du kan dog også sagtens kaste dig ud i glimmer på alle neglene, især hvis du leder efter et mere festligt negledesign. 


Rhinsten kan også bruges på mange måder, men bør som regel bruges i moderate mængder. Hvis du klister rhinsten på hver eneste negl, kan det hurtig blive ”for meget” for de fleste. En god måde at starte med rhinsten på kan for eksempel være at sætte en streg med tre rhinsten på din ringefinger. Du kan også tegne en blomst på dine pegefinger og sætte stenen i midten af blomsten. Det givet et super sødt look og lidt ekstra til dit mønster. 


Negle med mønstre


Negle med mønstre kan se super fedt ud, men det kræver som regel en del øvelse. Har du aldrig arbejdet med mønstre før, kan du med fordel investere i vores Nailster Dotting Tools, der faktisk er et musthave til dem, der er vilde med nail art. Med de smarte ”blyanter” bliver det nemlig langt lettere at tegne både prikker, striber og mange andre mønstre på dine negle. Blyanterne kommer med forskellige størrelse ender, der giver dig uendelige muligheder for dit mønster.


Har du mod på at gøre dine negledesign endnu vildere, bør du også tage et nærmere kig på vores Nailster-neglepensler. Penslerne kommer i mange forskellige størrelser og åbner en verden af muligheder for kreative negledesign i form af både mønstre og cool effekter. Her er det i sandhed kun fantasien, der sætter grænser. 


Gradient negle (faded neglelak)


En af de helt store trends inden for negledesign er den såkaldte gradient negl (eller faded neglelak), hvor to eller flere farver ”smelter” sammen på neglen og givet et faded look. Hos Nailster er vi også ret så vilde med dette super flotte negledesign, og heldigvis kræver vores metode til gradient negle heller ikke mere end 2-3 neglelakker, en svamp (fx en makeup svamp), en lille pensel og eventuelt noget tape til at beskytte huden omkring neglen. For at lave en gradient neglelak med disse redskaber gør du følgende:


  1. Start med at lægge den lyseste af de farver, som du har valgt, på dine negle (selvfølgelig oven på din sædvanlige base coat). Vent til det er helt tørt.


  2. Nu er det tid til at lege med svampen. Du kan enten påføre dine farver (lad os sige tre) direkte på svampen eller på et stykke plastik. Ved den sidste metode laver du vandrette streger på plastikken. Først den lyseste farve (som også er på dine negle), dernæst den mellemste farve lige ved siden af og til sidste den mørkeste farve. Her kan det være en idé at bruge sin pensel til let at blende skellet mellem farverne.  


  3. Når farverne er blendet på plastikken, dupper du din svamp i dem – alternativt har du malet direkte på svampen og dermed sprunget trin 2 over. 


  4. Når lakken sidder på svampen, dupper du den forsigtigt på dine negle én efter en. Når svampen er ved at være tom for lak, dypper du den blot i farven igen og fortsætter, til du er tilfreds med mængden af lak på neglene. Husk ikke at være bange for, at lakkerne flyder sammen. Det er netop meningen med den her metode.


  5. Lad dine farver tørre fuldstændig, og slut som altid af med en god top coat, der binder farven og forlænger neglens holdbarhed. 


Når du bruger en svamp til at lægge neglelakken, vil der som regel også komme neglelak på huden. Du kan skåne huden ved at beskytte den med tape eller en fed creme, eller du kan blot fjerne neglelakken fra huden med neglelakfjerner efterfølgende. Er du meget øvet i nail art, er det også muligt at lave farven direkte på neglen ved brug af en god pensel til fade. 


Vi håber, du har nydt at læse vores indlæg og har fået en helt masse inspiration til negledesign. Så er det blot at komme i gang med at give dine egne negle dit drømmelook. 

Nailster Logo

Nailster

CVR: DK38788493
Lager: Godthåbsvej 15
8660 Skanderborg

Administration: Danmarksvej 30F, 8660 Skanderborg

Faner

Sikker e-handel