Før påføring af color coat bør du rulle flasken mellem dine hænder for at blande farven og sikre at eventuelle luftbobler forsvinder.
Color coat skal påføres i tynde lag over hele neglepladen og hærdes i UV/LED-lampen i 60-90 sekunder.
Det anbefales at fjerne overskydende gellak på flaskens hals, så du kun har en lille mængde tilbage på penslen.
Påfør color coaten midt på neglen og skub det op mod neglebåndet, penslen skal placeres midt i det påførte lag på neglen, så du altid kan se, hvor langt op mod neglebåndet du påfører din gellak. Sørg for at dække hele neglen og forsegl den frie kant ved at påføre et tyndt lag langs spidsen og lidt under neglekanten.
Hold penslen nogenlunde vandret på neglen for at opnå en jævn påføring. Påfør 2-3 lag afhængigt af farvens pigmentering og gentag påføringen om nødvendigt. Den vil efterlade en klæbrig overflade, som er nødvendig for holdbarheden og derfor ikke bør fjernes.