Den spændende del: Sådan lægger du neglelakken perfekt på
hvordan laver man gele negle? Hvordan påføres det, så man får det flotte resultat, man går og drømmer om. Vi gør opmærksom på, at denne del gælder både påføring af gellak samt neglelak. Nu er vi kommet til den allermest spændende del; selve neglelakken. Når du har udvalgt dig en smuk nuance, er du klar til at gå videre med projektet. Sørg for, at din base coat er tørret ind, inden du begynder at lægge din neglelak på.
Ligesom med base coaten gælder det også for selve neglelakken, at det er en god idé at starte med at lægge en lillebitte, tynd kant af neglelak langs negletippen. Denne kant fungerer som forsegling. Herefter skal resten af neglen fyldes ud.
Start med at tørre den ene side af penslen af på glassets inderside. Herefter placerer du den side af penslen med neglelak på lige på midt på neglen. Skub nu først penslen op imod neglebåndet, og træk den derefter ud mod tippen af neglen. På denne måde får du neglelak langs hele midterdelen af din negl, men den flyder ikke ud langs neglebåndet. Når dette er gjort, skal du have neglelak på siderne af neglen. Dette klares nemt ved at føre penslen i ét langt strøg ned langs henholdsvis højre og venstre side af neglen.
Når du har gjort ovennævnte, skulle hele din negl gerne være dækket af neglelak. Der er lak helt ned til neglebåndet, men den er ikke flydt ud. Derudover har du neglelak over hele midterdelen og siderne af neglen samt, naturligvis, ud til tippen. Ved tippen er der en lille forsegling, som sørger for, at lakken ligger lige akkurat, som den skal.