Hvorfor kommer der bobler i neglelak?
Har du brugt lang tid på at lægge en smuk gel manicure, men som i sidste ende er ”boblet” op under hærdning? Det er en enormt ærgerlig fornemmelse at stå tilbage med, at ens smukke manicure er endt med store bobler, der i værste fald kan med at danne ”løft” mellem neglen og selve gel manicuren. Dette vil i sidste ende medføre, at neglelakken ikke sidder ordentligt fast på neglen og sidenhen kan skalle af neglene.
Så hvorfor kommer der bobler i neglelak, og hvad kan man mere præcist gøre, for at undgå at disse bobler kommer? Dette tager vi et nærmere kig på herunder, da der er flere ting, som du kan sikre dig både før og under din manicure for en så smuk og glansfuld neglelak som muligt.
Sørg for den rette prep af dine negle
Før man overhovedet kan begynde på sin manicure, er det vigtigt, at man sørger for den rette prepping rutine for sine negle. Med andre ord gælder det om at skabe forudsætningerne for, at neglelakken kan lægges på en fin og jævn base.
Sørg her for at buffe neglepladen og skubbe dine neglebånd tilbage, således at neglelakken kan påføres i et jævnt lag på neglen. Sørg altid for at rense dine negle med cleanser for derefter at lægge et jævnt lag basecoat, som neglelakken kan hæfte sig fast til.
Påfør kun tynde lag neglelak
Når du har preppet dine negle grundigt, er det nu tid til at påføre selve neglelakken. Her er det vigtigt, at du ikke påfører for tykke lag af gelpolish på dine negle, da dette nemlig er den største synder til, hvorfor der opstår bobler i neglelak.
Når neglelakken bliver lagt i for tykke lag, kan lakken ganske enkelt ikke få lov til at hærde og hæfte sig fast til din basecoat. Dette efterlader en manicure med bobler, hvor man desværre næsten kan pille neglelakken af blot kort tid efter, at den er påført.
Problemet opstår ved, at lakken er for tyk til at gelen kan tørre under LED lampen, og på denne måde skabes der en ujævn fordeling af neglelakken, hvor dele af den er tør og hærdet, mens andre områder kun er hærdede ved det yderste lag af lakken.
Sørger man derimod for at være påpasselig med neglelakken og kun at påføre tynde lag, har neglelakken bedre mulighed for at hærde fuldkomment under LED lampen og på denne måde sørge for en manicure, der vil holde i lang tid.