Hvordan fjerner man neglelim?
Neglelim kan bruges til flere forskellige elementer, når det kommer til at skabe en smuk manicure. Ønsker du eksempelvis at påsætte negletipper til dine naturnegle for at opnå en forlængelse af dine negle gøres dette med vores neglelim. Limen kan derudover bruges til at påsætte dekorative elementer som eksempelvis små sten på neglepladen for ekstra detaljer på din manicure.
Vores Nailster neglelim er særligt holdbar og tørrer ind som en klar farve, der ikke vil have en effekt på resten af din manicure. Men hvad sker der, når man er klar til at tage sin gamle manicure med neglelim af og komme i gang med den næste? Med andre ord, hvordan fjerner man neglelim på den mest hensigtsmæssige måde?
Sådan fjerner du neglelim inden din næste manicure
Hvordan får man neglelim af sine negle, uden at det har en skadelig effekt på selve neglepladen? Man bør med rette være forsigtig med neglelim, da der her er tale om en lim med en kraftig styrke, der ikke bør komme på andet end neglene.
Når det er tid til at få neglelimen af neglene, anbefaler vi vores soak-off metode ved at dække neglene ind i neglelakfjerner ved hjælp af vores negleklips og lade disse sidde i 10-15 minutter. Efterfølgende bør det tjekkes om neglelimen kan komme af, eller om der er behov for yderligere minutter med soak-off metoden.
Når neglelimen løfter sig fra neglepladen, kan der ved hjælp af rosenpinde skubbes det resterende lim af neglene. Herefter er det vigtigt at pleje neglene med en god negleolie og en håndcreme for ikke at udtørre neglene, men i stedet skabe de bedste forudsætninger for fremtidige gel manicurer.
Den rette prep inden neglelim
Inden man overhovedet giver sig i kast med neglelim til eksempelvis negletipper, er det vigtigt, at man har preppet sine negle grundigt forinden. Neglelimen hæftet sig bedst fast på en jævn overflade uden olie rester eller støv. Sørg derfor for at buffe dine negle grundigt og tør dem med af med en cleanser, inden du gør brug af neglelimen.
På denne måde sørger du for at overfladen på dine negle er så ren og jævn som muligt, hvilket i sidste ende gør det nemmere for neglelimen at hægte sig fast på selve neglen og sikrer en lang holdbarhed.
Hvordan får man neglelim af huden?
Neglelim bør udelukkende komme på neglene, men skulle uheldet ske, og man får lim på huden, bør man være forberedt. Så hvordan opløser man neglelime fra huden? Vi anbefaler her at bruge en olie til at smøre ind det sted, hvor limen har skabt kontakt med huden. Olien vil nænsomt opløse limen fra huden, men hav tålmodighed!
Begynder man at hive i limen, kan man komme til at skade huden omkring neglen. Når olien har opløst limen, kan det ramte område nænsomt tørres med en våd klud, mens eventuelle rester kan få lov til at løsne sig yderligere ved hjælp af sæbevand og en portion tålmodighed.
Hvordan får man neglelim af tøj?
Neglelim på tøj kan være en drilsk størrelse, da limen hurtigt kan komme til at sætte sig godt og grundigt fast på tekstil. Her er det igen vigtigt at have en god portion tålmodighed og at være påpasselig med, hvilke metoder man anvender til at fjerne limen, da nogle ingredienser til fjernelse af neglelim kan være med til at skade tøjet.
Da acetone kan være med til at misfarve særlige tekstiler, anbefaler vi at bruge en neglelakfjerner uden acetone. Her bør der duppes nænsomt på tøjet med neglelakfjerneren og hele tiden med et øje for, om tøjet tager skade af behandlingen. Dernæst kan der anvendes en pletfjerner og en efterfølgende vask af tøjet, der måtte have fået lim på sig.