Hvad er base coat?

Førend at man kan give sig i kast med at skabe de flotteste kreationer og designs, er man altid nødt til at starte med et lag basecoat. Men hvad er base coat neglelak for en størrelse, og hvorfor er det nødvendigt for din gel manicure?

En base coat er, som navnet antyder, det første lag af neglelak, der lægges på dine negle, inden du begynder at lægge dine farvede lakker oven på. En base coat er med til at forsegle din naturnegl og skaber en solid base for de fremtidige gel polish farver, du kommer til at anvende i din manicure. 

Når du af denne grund lægger et lag base coat og lade denne hærde under vores UV/LED lampe, vil du opleve, at neglekakken stadig er en smule klistret og ikke som sådan føles ”tør” på overfladen. Det er den fordi, den skal kunne danne et grundlæggende lag, som dine andre lakker kan hæfte sig fast til og dermed skabe en langtidsholdbar manicure. 

Så hvad er en base coat for en størrelse? Der er her ganske enkelt tale om din forudsætning for, at din manicure kan lægge sig flot på dine negle og holde i lang tid ad gangen. Det er absolut et step, du ikke må misse i din manicure, da dine neglekreationer ellers ikke har noget hægte sig fast til. 

Hvor længe skal base coat tørre?

Med et indblik i, hvad en base coat er for en størrelse, tænker du måske nu, hvor lang tid skal base coat så tørre? Er der i det hele taget tale om en normal neglelak, når det kommer til en base coat? Svaret til dette er både ja og nej. Når basen først får lov til at tørre, bliver den nemlig aldrig helt tør. Den skal gerne kunne beholde sit klistrede ydre for at sikre, at fremtidige lakker kan hæfte sig godt fast til neglen. Af denne grund bliver vi ofte spurgt, hvad gør en base coat, hvis ikke den opfører sig som en normal gel polish? Men fortvivl ikke, der er en mening med galskaben!

Du kan nemlig forvente, at en base coat skal tørre i 30-60 sekunder under vores UV/LED lampe og efter tørring, kan du roligt gå i gang med dine neglekreationer og lægge dine yndlingsfarver oven på basen. Basen vil ikke være ”tør” som de normale farvede lakker, der tørrer på samme tidsinterval, men vil i stedet give dig forudsætningerne for den smukkeste og mest holdbare manicure.