I denne guide tager vi øvehånden i brug og viser dig, hvordan du kan øve dig på forskellige teknikker.
Produkter brugt i denne guide:
I denne guide tager vi øvehånden i brug og viser dig, hvordan du kan øve dig på forskellige teknikker.
Produkter brugt i denne guide:
Du kan øve mange forskellige teknikker med Nailsters øvehånd og forbedre dine færdigheder inden for neglekunst. Øvehånden er især en fordel for dig, der er ny til gelprodukter, da de ikke må komme i kontakt med huden omkring neglen. Med øvehånden kan du øve præcis påføring, inden du arbejder på dine egne negle.
For at bruge øvehånden fastgør du den til bordet, du arbejder ved. Det sikrer, at hånden sidder stabilt, så du har begge dine hænder frie til at øve med. Herefter sætter du blot en tip på øvehåndens fingerspids. På den måde kan du eksperimentere med alt fra helfarve til avanceret nail art, uden at bekymre dig om rod eller hudkontakt.
Øvehånden er velegnet til både begyndere og øvede. Den er ideel, hvis du ønsker at afprøve forskellige designs uden at bruge dine egne negle, eller hvis du vil gemme et design, du har skabt. Den er også perfekt til at finpudse din teknik og blive endnu bedre til at lave smukke negledesigns.
Øvehåndens led er designet til at efterligne fingres bevægelighed, hvilket giver en realistisk træningsoplevelse.
Hånden er udstyret med en bordklemme i bunden, der fungerer som en skrueklemme. Du placerer den over bordkanten og strammer skruen i toppen, så sidder øvehånden sikkert fast. Den er nem at sætte på og tage af igen uden at skade bordet – præcis som en skruetvinge, men udviklet til bordbrug.
En tip fjernes ved at trække den af, og en ny påsættes ved at trykke den ned i det lille hul i fingeren.
Med Nailsters øvehånd kan du øve mange teknikker, herunder påføring af Rubber Base, Gel Polish, Builder Gel og Polygel. Du kan også øve forlængelser med Dual Forms samt prøve kræfter med Press-On Tipper fastgjort med UV Gel Glue. Her er det vigtigt at holde tippen korrekt på neglen, så limen fordeles jævnt.
Derudover kan du bruge øvehånden til at øve alle former for nail art. I vores demonstrationsvideo kan du fx se, hvordan blooming gel anvendes i praksis.