Nu er du klar til at påføre Polygel. Det gør du ved at presse en smule Polygel ud på spartlen, og placere produktet direkte på naturneglen.
Fordi produktet har en tykkere konsistens, vil det ikke løbe ud på samme måde som Liquid Builder Gel. Du har altså god tid til at forme produktet. Til at forme produktet på neglen skal du bruge en pensel og vores Cleanser. Penslen dypper du i Cleanser hver gang du synes, at produktet begynder at blive lidt klistret.
Det er vigtigt, at du sørger for ikke at ramme huden med Polygel.
Du former forlængelsen ved at skubbe produktet op imod neglebåndet. Her er det vigtigt, at du ikke laver penselstrøg, men simpelthen dupper produktet indtil, det har fået den rette form. Når du synes, at produktet ligger pænt ved neglebåndet skal du blot arbejde dig videre på neglen. Sørg for, at produktet bliver godt fordelt på hele neglen.
Når du er tilfreds med formen og længden, og har sikret dig, at der ikke er kommet Polygel ud på huden omkring neglen, er neglen klar til at hærde i UV/LED-lampen.
Nu er neglen klar til at komme ind og hærde i UV/LED-lampen i 90-120 sekunder.