Negleskader og Neglesygdomme

Har du lige nu en negleskade eller sygdom og er i syv sind over, hvad du skal gøre? Eller er du blot nysgerrig og vil være på forkant, hvis nu du skulle være uheldig? I blogpostet vil vi give dig et indblik i de negleforandringer, man kan opleve, når man arbejder med negleprodukter. Vi vil igennem blogpostet give eksempler på negleforandringer, beskrive hvordan de kan identificeres, og hvordan de eventuelt kan behandles. Vi giver dig derudover også gode forholdsregler til negleprodukter, hvordan du skal forholde dig til dem under en negleskade og/eller neglesygdom.

Det er vigtigt at pointere, hvis man skulle opleve negleforandringer på sine negle at man søger hjælp hos sin læge. 

Allergi


Negleallergi opstår grundet en allergisk reaktion eller en form for overfølsomhed af de kemikalier, der er i de benyttede produkter. Negleallergi minder oftest om et eksemudbrud, og kan opleves som smertefuldt grundet kløen, rødme, hævelse og følelsen af det brænder. Derudover kan man opleve små blærer, der kan springe og blive til sår. Nogen oplever det lindrer, hvis man vasker sine hænder i koldt vand. Eksemen kan sætte sig forskellige steder på fingrerene, men er oftest omkring det områder, hvor der er blevet påført et produkt. Eksempelvis kunne dette være omkring/under neglespidsen eller rundt om selve neglepladen og langs fingeren.

Skyldes dette fordi man påfører produkterne selv? Nej, risikoen for allergi kan desværre komme uanset, om du er mester i at påføre dine negleprodukter selv, nybegynder eller får det lavet os en professionel. 

Hvad forårsager allergi?
De fleste som oplever at have allergi får det grundet produkter, hvor akrylater er tilføjet. Dette kunne eksempelvis være produkter, der indeholder HEMA. Desværre, findes HEMA i stort set alle negleprodukter – dette er uanset kvalitet eller, hvor du får lavet dine negle. Vi hos Nailster arbejder effektivt på at udfase HEMA i alle vores produkter. Vi er allerede godt på vej, da alle vores farver, builder gels, top coats og base coat er HEMA-free! Så hold endelige øje med HEMA frie produkter – specielt hvis du har haft eksem før. 

Hvad kan man gøre for at undgå allergi og behandle det?  
- Vi anbefaler, man kontakter sin læge med det samme for at få den bedste behandling og pleje.
- Undgå alle produkter! Vi ved godt, man føler man bliver nødt til at gøre noget og det ser mindre pænt ud, men du risikerer det bliver værre og mere smertefuldt. Vær tålmodig med din behandling, da et eksemudbrud desværre kan vare længe. 
- Undgå at benytte dig af produkter fra flere forskellige brands – dette gælder eksempelvis Gel PolishAkryl Gellamper eller lignende. Produkterne kan blandt andet indeholde forskellige kemikalier, hvilket kan forøge chancen for allergi.
- Når du påfører produkter, skal du endelig gøre alt for at undgå kontakt med huden. Hvis produktet rammer huden, er risikoen for allergi langt større. 

Greenie

Greenie beskriver den tilstand, hvor neglen har en grønlig pigmentering, som opstår efter brug af negleprodukter (lakker og tipper) på sine naturnegle. Grønne negle er ofte forårsaget af en bakterieinfektion Pseudomonas. Den grønlige pigmentering opstår fordi, bakterien har fået sin optimale leveforhold, som er mørke og iltfattige områder. Dette kunne f.eks. være brug af negletipper. Jo længere bakterien får lov til at leve i de områder, jo mere formerer bakterien sig. En god tommelfingerregel er at holde øje med farven på pigmentering. Hvis bakterien har sat sig dybt i din negl, vil du opleve pigmentering som værende mere mørk og tydelig.

Hvad kan man gøre for at behandle Greenie?
- Det øvrige produkt skal fjernes på din negl med det samme, så neglen kan blive udsat for sollys og få lov til at ånde, hvilket vil stoppe bakterien i at formere sig. Det er vigtigt at pointere, du kan ikke decideret fjerne Greenie bakterien fra din negl. Derfor skal bakterien vokse med neglen ud.
- Dine negle samt de negleredskaber du har brugt skal nu desinficeres omhyggeligt. Start med at wipe dine negle med cleanser og derefter med desinfektion spray. Herefter kan du desinficere de anvendte negleredskaber for at undgå bakterien spredes.
- Sørg for at have en renlig hygiejne af dine fingrer og negle for at undgå snavs på neglene.

Neglepladeløft


Neglepladeløft er et problem, som alle negle entusiaster med sikkerhed er stødt på. Neglepladeløft beskriver den tilstand, hvor ens negleplade løsner sig delvist eller fra selve neglelejet. Dette kan ses ved din negl danner en hvid plamage/område yderst på din finger eller i siderne.

Man kan opleve neglepladeløft af flere årsager såsom et slag, stød, knæk mod selve neglen eller fingeren. Hudsygdomme på sine hænder/fingrer kan også forårsage neglepladen til at løsne sig. Neglepladeløft kan opstå grundet teknikker, som er ukorrekt udført eller for hårdhændet. Disse teknikker kan være overfiling, ukorrekt produktplacering, eller hvis man tvinger produktet af sin negl. 

Hvad kan man gøre for at behandle Neglepladeløft?

Ved minimalt neglepladeløft:
- Hold dine negle korte for at undgå neglepladen løsner sig yderligere.
- Eventuelt brug vores Builder Gels som forstærkning til neglen og lukke siderne godt af. Vi anbefaler, man benytter et transparent produkt, så det er muligt at holde øje med neglens eventuelle udvikling.
- Plej neglen med olie flere gange dagligt – din negl vil takke dig for det!
- Vær ekstra opmærksom på din hygiejne af fingrer og negle.

Ved ekstremt Neglepladeløft:
- Hold dine negle korte for at undgå neglepladen løsner sig yderligere.
- Det anbefales at holde en (lang) pause med påføring af produkter på neglen.
- Plej neglen med olie flere gange dagligt.
- Vær ekstra opmærksom på din hygiejne og rengøring af fingrer og negle.
- Ved forværring anbefales det at kontakte din læge for behandling.

Et godt råd til at undgå Neglepladeløft
Sørg for hver eneste negl er ren og tør inden påføring af et produkt, og at der ikke er noget støv eller snavs tilbage på neglen. Det er derfor ekstremt vigtigt at give sig god tid til at lave en omhyggelig prep af neglene.

Er du i tvivl om, hvordan man gør? Vi har heldigvis step-by-step guides, der giver dig den vejledning, du har brug for! Se dem her

Neglesvamp


Neglesvamp beskriver den tilstand, hvor neglen er udsat for en svampeinfektion. Infektionen viser oftest sin fremtræden ved en gullig misfarvning. Misfarvningen opstår oftest ved siden af neglen, hvorefter svampeinfektionen spreder sig ind over neglen. Hvis man har gået med ubehandlet neglesvamp for længe, kan det resultere i at svampeinfektionen spreder sig til de andre negle. Vi gør opmærksom på, at oftest er negleinfektionen kun til kosmetisk gener og ikke smitsom, men kan i visse tilfælde være det. Derfor er det vigtigt at undgå kontakt og/eller dele dine negleredskaber med andre.

Hvad kan man gøre for at behandle Neglesvamp?
- Søg hjælp hos din læge for at få konstateret neglesygdommen samt for at modtage behandling. Neglesvamp kan oftest forbindes med andre neglesygdomme og det er derfor vigtigt at få det bekræftet hos lægen før videre behandling.
- Man kan gennemgå forskellige behandlinger såsom lak, pen, plaster eller tabletbehandling. Dog kan det kræve masser af tålmodighed, da behandlingerne kan være langtrukken. 

Splinter (Hemorrhages)


Splinter beskriver den tilstand, hvor neglen er udsat for små lodrette striber. Striberne er oftest placeret yderst op langs neglen. Splinterne opstår hyppigst af et naturligt traume såsom et knæk eller stød. Splinterne kan dog også forekomme fra diverse teknikker, som er udført enten får hårdhændet eller forkert såsom hvis man har filet for hårdt, overpinching, for hård aftagning eller brug af produkter, der er for hårde ved naturneglen.

Hvad kan man gøre for at behandle Splinter?
- Splinterne kan ikke behandles men skal vokse med neglen ud.
- Kan man påføre Gel Polish på neglen, selvom man har splinter? Det kan man sagtens! Faktisk så vil det kun styrke neglen og undgå yderligere traumer ved at ’lukke’ neglen.

Neglerødder 

Du kender med garanti til de irriterende neglerødder, der kan opstå på siden af neglene, og skabe stor irritation ved at hænge fast i tøj og tekstiler. Disse rødder vil ofte være ømme og kan være svære at få bugt med, hvis ikke man har de rette tools til at klippe dem af. Måske du har prøvet at hive dem af på egen hånd og er endt med blødende eller meget ømme negle efter. Men hvad er en neglerod egentlig, og hvorfor kan den være så smertefuld at have at gøre med?

Hvorfor får man neglerødder?

Neglerødder kan opstå af flere forskellige årsager, men blandt de mest hyppige finder man tør hud og overbelastning af neglene for eksempel ved hyppig brug af stærke rengøringsmidler eller ved overbelastende brug af negletools som eksempelvis neglebåndsskubbere og file. Disse forskellige former for overbelastning er med til at udtørre neglene, der i sidste ende er med til at danne neglerødder på siden af neglene.