Flossede negle og hvordan du undgår det

Anden nyttig viden
Flossede negle og hvordan du undgår det

Er der overhovedet noget man kan gøre for at undgå flossede negle? Hvad gør man, hvis man har en flossede negl? Og er det genetisk eller kan man helt undgå det? Flossede negle er en af de mest omdiskuterede og almindelige tilstande i negleuniverset, som vi alle nok har prøvet på egen krop. Men vi oplever oftest at negleentusiaster ikke har nok viden om flækkede negle. Vi vil derfor gøre, hvad vi kan for at gøre dig klogere på, negle der flosser.

 

Hvad er flossede negle?

Flossede negle betegnes oftest som negle der deler sig eller negle der flosser. Det er derfor en betegnelse for, når et stykke af din naturnegl løsriver sig fra neglepladen efter et trauma, slag eller pres. Flossede negle kan i nogle tilfælde være så slemt, at det forhindrer negleentusiaster i at have de lange og flotte negle, de drømmer om. Ja, det kan sågar gøre utrolig ondt, når negle flækker. Dette er en kæmpe frustration for mange, og man er langt fra alene om det.

 

Derfor oplever du flossede negle og hvad kan man gøre?

Hvad er det, der gør at ens negle flækker? En af de mest oplagte syndere er hvis din naturnegl har været udsat for et hårdt trauma såsom slag, pres eller lignende. Dette kan forudsagde at neglen flækker sig og dermed løsriver sig fra neglepladen. Længdegående riller er derimod genetisk eller alders forbundet, og der er derfor ikke meget at gøre ved dette andet end brug af olie samt polering. Hvis du oplever tværgående riller kan dette skyldes eksem, og vi opfordrer derfor man opsøger sin egen læge til at få det undersøgt nærmere. En anden ganske stor og for nogen uvist synder er, hvis din negleplade er udtørret. Den største grund til dine negle er udtørret er brug af for stærke og hårde produkter som acetone. Acetone er et utrolig hårdt kemikalie, som gør mere skade end gavn for mange. Det kan derfor være det værd at overveje at skifte sin acetone ud med mildere og mere skånsomme produkter såsom vores Magic Remover eller Neglelakfjerner. Derudover vil dine hænder elske dig for at fugte dem med en lækker håndcreme eller ved brug af olie 2-3 gange om dagen. Olien er både fugtgivende og isolerende, og den plejer derfor dine negle i dybden. Formålet med olien er at bibeholde dine flotte og sunde negle samt dine neglebånd.