Når din Gel Polish løfter sig

Vi ved, det kan være frustrerende, hvis man oplever, at ens Gel Polish løfter sig efter et par dage. Man synes, man har været omhyggelig og man kan bare ikke forstå, hvorfor det ikke sidder ordentlig. Men frygt ikke, dette blog indlæg kommer nærmere ind på, hvorfor din Gel Polish kan løfte sig og forhåbentlig hjælpe dig med at holde dit flotte neglelook i længere tid.

Top Coat - pakke | Nailster Denmark

Anvend den rette mængde produkt: hverken for tykt eller tyndt

Dette er en klassisk årsag til, din Gel Polish løfter sig. Hvis du påfører et for tykt lag af din Base Coat eller Color Coat vil det efterhånden løfte sig, da produktet ikke har fået nok hærdetid. Derimod hvis du påfører et for tyndt lag, kan du komme til at overhærde, hvilket vil forhindre de øvrige produkter i at binde korrekt. Alt dette medfører desværre en ringere holdbarhed, der som reelt vil vise sig først ved neglens frie kanter. Derfor er det utrolig vigtigt, du er opmærksom på, hvor stor/lille mængde du påfører. 

Hvad kan jeg gøre? 
Det allervigtigst er at rette fejlen med det samme, inden du begynder at hærde. Hvis du har hærdet neglen, så er der ingen anden udvej end aftagning. Derfor ret din fejl med det samme for at undgå at din Gel Polish løfter sig. 

Dine negle har været våde, da produkterne blev påført

En af de store syndere til løftet Gel Polish kan skyldes vådhed. Neglene fungerer som en svamp og suger vand til sig, der kan få dem til at udvide sig. Dette betyder at neglene kan udvides og derefter krympe igen, når de er tørrer. Hvis du påfører din Gel Polish, mens dine negle har været udsat for vand eller andre produkter, der gør dem våde, kan dette få den hærdede Gel Polish til at løfte sig. Dette skyldes at neglene krymper, hvilket får din Gel Polish til at rykke med neglen og dermed løfte sig.

Hvordan kan man forhindre våde negle? 
Inden du påfører dine produkter kan du med fordel vaske dine hænder og derefter tørrer dem grundigt. Det at vaske dine hænder anser vi, som et vigtigt step for at opretholde en god hygiejne. Dernæst prep dine negle omhyggeligt, så de øvrige produkter bedre kan vedhæfte sig til neglepladen. Vi anbefaler, at man bruger vores Primer eller PH Bond til at dehydrere neglene og dermed fjerne fugt og neglenes naturlige olie.

UV- og LED-lampe Pro | Nailster Denmark

Forbliv loyal til vores produkter

Yep, den er god nok. Mange er ikke klar over, at det at blande produkter fra forskellige brands har en del at sige – uanset om det er farver, diverse coats eller din lampe. Forskellige brands’ produkter kan variere alt efter, hvilke kemikalier der er blevet brugt samt hvilken styrke lampen har. Derfor ved at mikse dine produkter med andre brands, kan du ødelægge resultatet samt holdbarheden af din Gel Polish. Dette kan bl.a. skyldes at hærdetiden kan blive påvirket. Du vil derfor kunne undgå at din Gel Polish løfter sig, hvis du kun benytter ét brands produkter – og gerne vores fantastiske produkter ;-)  

Endnu flere fordele
Ikke nok med at du undgår din Gel Polish løfter sig, så vil du også undgå udvikling af allergier, misfarvninger og krympninger af produktet. 

Prep dine negle inden påføring af vores produkter

Vidste du godt, det er utrolig vigtigt at udføre en omhyggelig prep, inden påføring af vores produkter? Det er vigtigt, at preppe sine negle for at kunne fjerne cuticle. Cuticle er det døde væv, der sidder på neglepladen og langs neglebåndet. Hvis man påfører Gel Polish uden at preppe kan man risikere at Gel Polishen løfter sig, da det binder sig til den døde hud og dermed ikke den korrekte binding til neglepladen. Ikke nok med at cuticle bliver fjernet, men støv og andet snavs bliver også fjernet fra neglepladen. Dine negle vil takke dig for det! 

Er du i tvivl om, hvordan du prepper? Eller om du mon har gjort det rigtigt? Se vores step-by-step guide her

Nail Protector | Nailster Denmark

Undgå at ramme din hud

Vi oplever ofte, at din Gel Polish kan løfte sig, hvis dine produkter har ramt din hud. Din Gel Polish kan derfor løfte sig – specielt i neglens frie kanter. Dette skyldes din hud danner olie og fugt, og hvis det kommer i kontakt med din Gel Polish, kan det ikke binde sig korrekt. Derfor skal du virkelig være opmærksom på, du ikke rammer din hud, når du påfører vores produkter. Der er desværre også andre ulemper ved at ramme din hud såsom forhøjet risiko for allergi, misfarvning og krympning. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ramt min hud? 
Som nævnt tidligere i blog indlægget, så skal du rette din fejl, inden du hærder dine negle. Du kan eventuelt bruge vores rosenpinde til at forsigtigt fjerne produktet, der rammer din hud.